episode

Episode 7: “Derfor skal du tage en lærling – også som nystartet”

Er det realistisk at tage en lærling i din virksomhed, når du lige er startet op? Svaret er ja – og faktisk kan det være en kæmpe fordel. I denne episode af mestertip.dk taler vi med Poul Henrik Madelung, sekretariatschef i Glarmesterlauget, om både de lavpraktiske, strategiske og samfundsmæssige fordele ved at tage lærlinge ind – også som ny virksomhed.

Vi taler om, hvordan du kommer i gang, hvad det kræver at blive godkendt som læreplads, og hvordan det i praksis kan være en gevinst for både virksomheden og den unge. Og ikke mindst: hvordan du får synliggjort din virksomhed som et sted, hvor man gerne vil være i lære.

Du lærer bl.a.:

  • Hvorfor det giver mening at tage en lærling – både for din forretning og for samfundet
  • Hvordan du bliver godkendt som læreplads – og hvor nemt det faktisk er
  • Hvad en uddannelsesaftale indebærer – og forskellen på fuld, kort eller ny mesterlære
  • Hvilken betydning skoleophold, praktikperioder og voksenlærlinge har
  • Hvordan du tiltrækker de rigtige kandidater – og hvorfor du skal have mere end én at vælge imellem
  • Hvorfor en praktikperiode før opstart ofte er en rigtig god idé